Om Filmstationen

Om Filmstationen

Filmstationen er specialister i at huse både store og små produktioner inden for film, TV og reklame. Vi har studier i flere størrelser, heriblandt to af nordens største studier, samt alle de faciliteter, du skal bruge til at skabe en effektiv og professionel produktion.

 

Filmstationen ligger kun 25 minutters kørsel fra København på den gamle Flyvestation Værløse, der var i brug indtil 2008. Området er fyldt med fascinerende detaljer fra den tid. I dag er der f.eks. studie i flyvestationens gamle hovedværksted, som har været brugt til helikoptere og Dronningens Challenger fly.

På det 17 hektar store område kan du finde locations og bygninger, der rummer originalitet, historie og ikke mindst smuk natur.

 

Vores locations og studier er ideelle til events og fester, og vi samarbejder med en række leverandører, der kender Filmstationen og de mange muligheder på stedet.

 

Du kan også leje et kontor, værksted, atelier eller bygning, og drage nytte af det netværk, der er på Filmstationen.

 

Filmstationen er et mangfoldigt, kreativt og skabende miljø – et byrum uden for byen. Filmstationen huser en bred vifte af erhverv, værksteder, og rekreative områder, og her er plads til at udfolde sig.